
International MindSpring-dag i København
MindSpring-repræsentanter fra flere europæiske lande mødtes i december for at dele erfaringer med MindSpringFredag d. 3. december 2021 havde MindSpring Kompetencecenter fornøjelsen af at arrangere og afholde en international MindSpring-dag i København for alle dem, som arbejder med MindSpring i Europa.
Foruden os fra Danmark deltog MindSpring-repræsentanter fra Holland, Belgien, Tyskland, Finland, Wales og Island.
Formålet med dagen var at drøfte samarbejdsmuligheder og nye måder at arbejde med MindSpring.
Der blev drøftet og udvekslet gode erfaringer, bygget broer og lavet aftaler, som vil skabe større synergi i arbejdet fremover, b.la. om deling af informationsmaterialer og vidensdeling vedrørende forskningsresultater og evalueringer.
Vi, i MindSpring Kompetencecenter, ser frem til at fortsætte dette internationale samarbejde.